Something is Rotten Tour 2016 – BETA2300

I lørdags var jeg til koncert i BETA2300 med fire danske, nyere bands, der denne aften sparkede deres Something is Rotten Tour 2016 i gang. Line-up’en bestod af Slowjoint, Grusom, Bersærk og Dirt Forge. Alle fire bands med rødder i den tungere del af rocken og der blev spillet godt i gennem. BETA2300 er et lille sted og her til aften stank der af sved, joints og øl! Med andre ord en perfekt scene til en aften med doom og sludge metal! Heller ikke musikken i barområdet før og mellem koncerterne var der noget at sætte på. Der blev bl. a. spillet Sleep, High on Fire og Kadavar. Så var stilen ligesom lagt.

Slowjoint (Sønderborg)

Sønderjysk bong-sludge

Debutalbum: Up Shit Creek (2014)

Første band på scenen var sønderjyske Slowjoint. Selvom både Slowjoint og Dirt Forge begge spiller meget tung metal, så synes jeg Slowjoint fremstod som aftens tungeste band. Der er virkelig skruet op for bassen og under hele koncerten var der en konstant feedback fra bassen. Der var lidt tekniske problemer fra start, da en af strengene på bassen røg og derfor sluttede første nummer noget brat. Der blev dog hurtigt skiftet streng og bandet var klar til at køre videre. Undervejs måtte den famøse streng stemmes en smule og efter at loftet skælvede under tredje nummer (vist nok Cheap Red Wine) var der ved at være styr på det. Titelnummeret fra deres plade var min favorit. Introen på bassen er mega groovy og tempoet i sangen er noget højere end på de andre sange, men når et band hedder noget med slow, så er det helt fair at tempoet er det samme. Brown Cheese var også et fedt nummer.

Der var til tider lidt Phil Anselmo over forsangeren. Masser af vrede og masser af indlevelse i musikken. På den anden side af scenen var der mere roligt og der kunne måske godt være lidt mere i guitaristen. Musikken har fortjent og liveshowet ville blive meget federe. Guitaren kommer desuden ikke helt til sin ret denne aften. Dertil druknes den for meget af bassen, der er tungere live end på pladen. Jeg savner lidt mere lir fra guitaren. Musikmæssigt kom jeg undervejs også til at tænke på Stoned Jesus’ første EP, First Communion.

De sidste ord, der lød fra scenen inden sidste var “Skål! Legaliser hash og dynamit!”

En passende afslutning.

Grusom (Svendborg)

Heavy/stoner/psych rock

Debutalbum: Grusom (2015)

Andet band på scenen var Grusom, der består af hele seks medlemmer. På trods af det danskklingende navn, så synges der på engelsk og tekstuniverset er til tider mørkt og dystert. I forhold til Slowjoint så er musikken mere rock’n’roll tilsat et Hammond-orgel, der kunne gøre de fleste 70’er-bands misundelige og orglet var i spil lige fra start med First Sermon og Come Closer, som de første numre. Samme som på pladen. Come Closer er forrygende nummer med masser af svingende tempo og undervejs kom jeg tænkte lidt på Uriah Heep i 70’erne. Forsanger Nicolaj Hoffmann led lidt under en pivende mikrofon, men lod sig ikke gå synderligt på af det. Jeg synes til gengæld, at hans stemme gjorde sig endnu bedre live end på pladen, da der var kommet styr på mikrofonen.

No gods blev introduceret med ordene: No Gods handler kort og godt om jeg (Nicolaj Hoffmann, red.) ikke tror på gud. Dejligt nummer, der endnu gang understøttes af orglet. Starter langsomt ud og samle tempo til omkvædet, der rammer lige i øjet.

There are no gods
Where I am from
My life is mine
My fate is my own

Næste nummer, Cold Stone, gik heller ikke uden om orglet, der på dette nummer flere gange lød helt Doors’k, hvilket ikke er en dårlig ting. Både Cold Stone og det efterfølgende nummer Gruesome har flere passager, der minder mig om Rainbow. Her spiller orglet selvfølgelig meget ind, men numrene får en dejlig psykedelisk lyd. Selvom tekstuniverset er mørkt og dystert, så gør orglet én opløftet og let tilpas. Gruesome, der er fra deres demo, starter langsommere end Cold Stone og lægger ud med en Nick Cave/Murder Ballads-stemning. Halvvejs igennem nummeret skifter tempoet dog markant og herefter står den på syrerock “at it’s finest”. Orglet kører på fuld tryk og guitaren får lov at blande sig med en solo, indtil nummeret igen slutter af i den tilbagelænende stil. Dette nummer er genialt live, da der virkelig er plads til at lege.

Sidste nummer fra Gusom var Evil! I mine øjne det bedste nummer fra på pladen. En blues’et nummer, der endnu engang løber ind i det mørke tekstunivers. Orglet spillede forførende og her rammer de deres helt egen lyd. Evil er et grusomt godt nummer!

Omkvædet fik mig til at tænke på Diamond Heads Am I Evil en af eller anden grund.

Grusom: I’m evil. Lord I am.
Diamond Head: Am I evil? Yes I am.

Vokal: Nicolaj Hoffmann
Orgel: Peter Pørtner
Guitar: Thomas Ulrik
Guitar: Dennis Warburg
Bass: Søren Olesen
Trommer: Jakob Kaae

Bersærk (Århus)

Jysk, hedensk doom/stoner rock

Debutalbum: Mulm (2015)

Bersærk var tredje band på scenen. Dansksproget doom/stoner rock fra Århus med rigelige henvisninger til den nordiske mytologi. Ikke opskriften på en succes ved første øjekast, men hold da op hvor tog jeg fejl. Pladen er godt lavet og det er et band, der lyder til at have styr på deres stil. Hvilket også til fulde blev bevist i BETA2300. Fra første ulvehyl i De Glemte til Frost & Flammer som sidste nummer. Først når jeg sidder og skriver dette går det faktisk op for mig, at bandet spillede deres album fra første til sidste nummer. I hvert fald i følge mine noter. Numrene hænger tilsyneladende også så godt sammen, at man ikke lægger mærke til det. Fra start af var der masser af energi fra bandet og især forsanger, Casper Roland Popp, der fik et godt tag i publikum med det samme med hans optræden. Det stod hurtigt klart at dette ville blive aftens fest og allerede under andet nummer blev moshet oppe i foran. En mosh pit der blev endnu større senere under Himlen Skælver.

Alle melodierne synes jeg sad lige i skabet og for et band, der stort set var ukendt for et år siden, så lyder hele settet professionelt og desuden virker både vokalen og musikken endnu mere sludge’et og beskidt live. Ulm, der var næstsidste nummer, er et tungt langsomt nummer, der lover så meget, men som aldrig rigtig bryder ud i den vildhed det lægger op til. Undtagen i afslutningen af nummeret hvor der blev sparket i gennem og at bedømme ud fra publikums reaktion, så manglede der ikke noget. Men jeg kunne nu godt tænke mig, at den holdt den tunge stil. Festen blev sluttet af med Frost og Flammer, der i et helt andet tempo end resten af albummet, er en flot afslutning med en stenet atmosfære.

Vokal: Casper Roland Popp
Guitar: Lars Evers
Bas: Bastian Popp
Trommer: Simon Meiner

Dirt Forge (København)

Sludge metal

Debut-EP: Ratcatchers

Aftens overraskelse var, at Dirt Forge var sidste navn på scenen. Ikke for at fornægte dem noget, men Bersærk og Grusom var umiddelbart større navne. Bandet gik på med følgende kommentar: “Vi spiller sidst. Ikke fordi vi et størst eller bedst, men jo fuldere I er, jo bedre spiller vi! (Note: forsangeren fra Slowjoint fortalte at det var aftalt gennem hele touren. Bandet, der har base i byen, hvor der spilles, går på som sidste band). Musikken ligger et stykke fra både Grusom og Bersærk med bandets tunge stonermetal, der dog blandes med elementer fra hardcore metal og punk. Som efterfølger til den fest Bersærk lige havde afholdt, så skulle man noget ned i tempo igen og det var måske ikke til Dirt Forge’s fordel selvom de lagde ud med et af deres hurtigere numre.

Jeg synes jeg spottede mange forskellige genrer i koncerten. Jeg nåede både at tænke Sleep, High on Fire, Soulfly, Pantera, Pentagram Chile og sikkert også en masse andet jeg ikke har fået noteret. På trods af flere spændende breaks i sangene kan Dirt Forge til tider dog komme til at lyde lidt for monotont og jeg er sikker på at publikum havde været mere engageret hvis Dirt Forge var kommet på tidligere. Ligesom med Slowjoint kunne jeg godt tænke mig, at guitaren blev mere fremstående. Et par soloer mellem de tunge riff ville bringe dem tættere på High on Fire og ville i mine øjne kunne løfte musikken endnu højere op.

Vokal & guitar: Alexander Kolby
Bass: Yannick Kristensen
Trommer: Nicolai Lomholt

Det samlede billede

Et genialt arrangement, der viser lidt hvad musikscenen i Danmark også kan byde på. De sidste par år er der kommet mere og mere af denne tunge udgave af rock og metal – sludge og stoner og jeg er glad for at der også er bands i Danmark, der har taget det til sig. Kigger man på det med mainstream øjne, hvilket man bør undgå så meget som muligt, så er det Grusom og Bersærk, der har de største muligheder. Begge bands vil kunne gøre dig på mindre scener og mindre festivaller overalt i landet. Slowjoint og Dirt Forge er uden tvivl mere for dem, der holder sig til det ultratunge doom. Men der er ingen tvivl. Kommer Something is Rotten Tour forbi din hjemby, så tag ind og hør dem alle sammen. Du vil ikke fortryde det.

Var Bersærks debutalbum udkommet på vinyl havde jeg desuden fået pladen fuld, men da den ikke er blevet trykket endnu, måtte jeg ‘nøjes’ med de tre andre. Når Mulm udkommer på vinyl skal jeg have den også. Du kan også støtte bandene ved at købe deres albums. De er tilgængelige på bandenes bandcamp-sider.

Udgivet i Musik og tagget , , , , .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.