Det catalanske galehus

Det catalanske galehus er desværre på vej tilbage.

Præsident Bartomeu kører lige nu et farligt spil for såvel ham selv som for FC Barcelona. Uroen har længe ulmet og nu ser den ud til for alvor at bluse op og det endda i fuld offentlighed.

Uden at skulle gennemgå alt hvad Bartomeu har foretaget sig som præsident, så kom det frem for et par måneder siden, at et bureau hyret af klubben havde spredt negative historier på sociale medier om tidligere trænere og spillere. Selv nuværende spillere stod for skud. Guardiola, Xavi og Piqué var nogle af de berørte.

Rygterne gik hurtigt på at bureauet agerede på vegne af Bartomeu og nogle af hans betroede i bestyrelsen. Victor Font, der allerede har præsenteret sit kandidatur til næste præsidentvalg i sommeren 2021, var ude og kræve at Bartomeu trak sig omgående.

Bartomeu selv var dog klar i mælet. Bureauet havde måske nok fabrikeret disse historier på bl.a. Facebook-sider oprettet til formålet, men det havde handlet på egen hånd og samarbejdet blev afbrudt øjeblikkeligt.

Forleden kom det så frem, at Bartomeu havde bedt vicepræsident Emili Rousaud blandt flere om at trække sig, da der ikke længere var tiltro til ham og man mente, at han var en af dem, der havde lækket til pressen, at spillerne ikke ville gå ned i løn. Rousaud på den anden side gik ud og udtalte følgende:

“Jeg forbinder dette med at jeg var meget kritisk over sagen på de sociale medier. Jeg sidder i den komité der godkender alle fakturaer over 200.000 euro, men disse fakturaer (fra det firma der stod for smædekampagnen, red.) var delt op, så de gik udenom klubbens kontrol”

Opdateret med nye udtalelser fra Emili Rousaud

Det er altså alvorlige anklager rettet direkte mod Bartomeu!

I går aftes kom det så frem at ikke blot Rousaud trækker sig, men også fem andre direktører har trukket sig i fællesskab. Bestyrelsen er således reduceret fra 19 til 13 på nuværende tidspunkt.

Vedhæftede artikel fortæller endvidere at de seks bestyrelsesmedlemmer har indleveret deres opsigelse via en notar og at opsigelsen muligvis indeholder mere kritik samt kompromitterende nyt om Barçagate. Derudover opfordrer de seks, ligesom Victor Font, til at der udskrives valg nu.

Jeg håber personligt at dette er enden for Bartomeu. Orker ham simpelthen ikke længere.

#bartomeudimissio

https://www.lavanguardia.com/deportes/fc-barcelona/20200409/48400209329/directiva-fc-barcelona-dimisiones-jospe-maria-bartomeu.html

Udgivet i Fodbold og tagget , .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.